First step on the way!

Var allerede gået op for Sophia at denne mand ikke var at kimse af, om han var Nathan eller ej, han havde et frygteligt temperament og det formåede at køre selv hende op. På trods af at hun langsomt var begyndt at tro på hans ord, primært på grund af nattens drøm, så var hun stadig ikke fuldkommen tryg ved ham. Det hjalp når han endelig blødte lidt op og viste den mere kække side.. det fik situationen til at virke langt mindre alvorlig end den var. Kjolen sad så stramt at det næsten var kvælende, hvilket jo var idéen, jo strammere de var, jo mere den afslørede, jo flere drikkepenge fik man i det erhverv, og ja som kvinde måtte man jo udnytte det, men det ødelagde deres mulighed for at se ordentlig på sårene, desuden var den dybt ubehagelig, taget i betragtning af at det allerede gjorde ondt at trække vejret. ”Jeg ved ærlig talt ikke hvor rart jeg synes det er,” mumlede hun en smule irriteret. Sophia forsøgte virkelig at give ham alt hvad hun kunne huske, men det var ikke nemt når det ikke var noget hun ligefrem ønskede at huske tilbage på, det var jo ikke ligefrem tider hun længtes tilbage til. Desuden var det jo ved at være mange år siden, og hun havde for pokker ligget med en kugle i brystet! De mørke øjne mødte hans. Hun endte med at nikke lidt stilfærdigt. ”Jeg tror godt at jeg kan tegne den, men kan det vente til jeg kan trække vejret uden at føle at jeg kvæles?” spurgte hun roligt. Nu havde hun den i hovedet, og måske hun ville komme i tanke om noget mere hvis de nu besluttede sig at vente lidt. Hun stivnede direkte da han fandt den lille lommekniv frem. Hjertet sprang et slag over mens hun direkte stirrede på ham som havde han været fuldkommen tosset. Maven trak hun ind selvom det gav hende lyst til at skrige, men hun brød sig bestemt ikke om at han førte en kniv så tæt på hende! Glimtet i hans øjne afslørede kun hans tilfredshed, og det irriterede hende en smule, også selvom ja.. han var vel bare en mand med hvad der så hørte med det. ”Tak,” mumlede hun en smule spidst, også selvom kjolens stof skiltes for det skarpe blad og afslørede den sårede, men flotte kvindekrop, kun skjult bag et stort sæt undertøj bestående af en bh og en g-streng, i så stram en kjole havde hun ikke rigtigt andet valg, men når hun sad ned så gjorde det nu ikke så meget. Sophia endte med at ånde direkte lettet op. Hun kunne trække vejret igen. ”Godt. Hvis jeg skal være her i måneder er du uanset enten nødt til at shoppe for mig eller hente mit tøj i New York, for jeg har ikke råd til det, så er det sagt. Og indtil da håber jeg at du har en skjorte, og et bar underbukser mere, for jeg går ud fra et bad vil være muligt?” spurgte hun endelig. Der havde konsekvenser og dem måtte han jo bare tage!

Samuel havde virkelig kun handlet for at redde hendes liv, også fordi at det som hun havde gjort, netop ved at ringe til alarmcentralen, for det var noget som kun ødelagde det hele for ham, og det havde sikkert efterladt ham med frygtelig meget ekstraarbejde, og det var en tanke som faktisk kunne irritere ham en hel del, men der var nu heller ikke noget som han direkte kunne gøre ved det, om det var noget som han ville det eller ikke. ”Selvfølgelig.” mumlede han ganske let, også fordi at det slet ikke var noget som han kunne siges, at være synderlig interesseret i, men det skulle selvfølgelig også foregå på hendes præmisser, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han vendte blikket roligt mod hende, som hun tog pladsen på sofaen. Det kække glimt i øjet, kunne han slet ikke skjule som han havde fundet kniven frem, så han var i stand til at få kjolen af hende, for han måtte virkelig erkende, at den virkelig sad stramt! ”Hvordan pokker får i luft, når i vader rundt i det der..” endte han med en tydelig forundret stemme, for det var slet ikke noget som han kunne skjule. Han skulle nok få fat i en ny for hende, og sikkert også noget som var langt mere behageligt for hende at vandre rundt i, for de skulle være her længe – hun skulle om ikke andet, for han var nødt til at passe sit arbejde i New York, og så måtte han jo bare leve med at han måtte køre den ekstreme lange tur til og fra, for han vidste jo at han ikke kunne lade hende være alene her! Hendes ord var slet ikke noget som han kunne tage sig af som sådan. ”Ikke kom og sig, du er den type som kapere badeværelset, vel? Jeg har en skjorte.. Underbukser tror jeg desværre ikke jeg kan skaffe dig.. Og mine tror jeg vil falde ned.. Skal jeg hjælpe dig ud på badeværelset? Så kan jeg se hvad jeg kan gøre..?” endte han sigende. Han kunne da om ikke andet, så forsøge at gøre det lidt komfortabelt for hende, for han ønskede faktisk kun at hun skulle stole på ham og det som han havde at sige, for det var hun vel også i gang med? Nu hvor det så småt var ved at gå op for hende, at han slet ikke var hans bror?

Måske det havde været dumt at ringe til alarm-centralen, men hun havde jo bære reageret som enhver anden ville have gjort det, og det var bestemt ikke noget hun havde tænkt sig at undskylde for! Om hun så havde gjort hans arbejde mere besværligt, så var hun faktisk ret ligeglad! Sophia kunne godt mærke at det ikke passede ham at vente, men hun kunne slet ikke koncentrere sig om at tegne noget som helst, så lang tid hun havde så ondt, og stadig var i en halvt om halvt fugtig kjole! ”Tak,” endte hun lidt kortfattet, der var ingen grund til at rode i det når hun kunne mærke at det irriterede ham. Hun var trods alt den kidnappede, hun følte alligevel at hun havde bare lidt rettigheder, når nu hun var tvunget i dette hjem for ubestemt tid! Ganske forsigtigt strøg hun de mørke lokker væk, og så meget intenst til mens han skar kjolen op. Hun kunne næsten fornemme hvor meget han nød tanken, og hun måtte stå for fristelsen til ikke at daske til ham. Det var direkte lettende igen at kunne få luft. Hun faldt en smule mere ned i sofaen og pustede ud med direkte saglighed. ”Det gør vi ikke. Luft er ikke nær så vigtig som pengene og jeg lover dig for at jo strammere den er, jo flere penge ryger der ned,” forklarede hun med et svagt skuldertræk også selvom hun hurtigt fortrød og lod minen fortrække i en grimasse. Jo mere bryst man kunne se, des bedre, også selvom det var et helvede at gå rundt i den og så tårnhøje hele. Hun endte med at sende ham et direkte sigende blik. ”Jeg er en kvinde,” påpegede hun bare som var det, det mest logiske, selvfølgelig havde hun tænkt sig at kapere badeværelset! Om ikke andet med lange bade, sminke havde aldrig rigtigt været hende. Hun sank en klump og sukkede direkte opgivende. En løs skjorte lød virkelig godt i forhold til kjolen men det hjalp ikke hvis hun skulle rende bundløs rundt. ”Det lyder rart, men jeg er nødt til at have noget undertøj, jeg kan ikke rende med røven bar,” påpegede hun lidt spidst, næsten fordi hun allerede kunne forudsige en kæk tone. Kinderne blussede en smule af hendes egne ord, og hun hadede det! ”Det må du gerne,” medgav hun og lod stropperne falde over skulderende så hun kunne løsrive sig helt fra den stramme kjole. Arret fra kuglen var skjult under BH'en heldigvis, desuden var en stor del af venstre side et åbent sår. Så kunne hun godt forstå at det sved!

Samuel havde måske kidnappet hende, for at have handlet og reageret ligesom alle andre, men det var nu ikke noget som han havde nogen intentioner om at gøre anderledes. Det hele havde kostet ham ekstra arbejde, og han følte altså at han havde mere end rigeligt fra før af, så det var jo ikke engang fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for ham! Han betragtede hende med en sigende mine. Måske han var lidt for glad for en kvindelig krop, men igen så var det ved at være længe siden at han havde haft nogen former for mulighed for at være tæt på en! At hun var som kvinder flest, forundrede ham nu heller ikke, men det var nu heller ikke noget som han direkte kunne gøre noget ved som sådan, men det var nu bare sådan at det måtte være. Smilet bredte sig let på hans læber. ”Jeg skulle næsten have bedt om et sted med to badeværelser, hvis du nærmest skal flytte ind der..” Denne gang var det en drillende tone som endte med at melde sig i hans stemme, for han kunne jo faktisk godt. Han vendte blikket ganske sigende mod hende. At det var sådan at det foregik; Jo strammere jo bedre, var slet ikke noget som han kunne forholde sig til. Om ikke andet, så kunne han med lethed finde en skjorte som hun kunne vandre rundt i, for det var vel dejlig og behageligt? For ikke glemme, at det var bedre end ingenting, så det var selvfølgelig noget som glædede ham. Hendes sidste ord, fik kun det kække smil til at brede sig på hans læber. ”Æv…” endte han sigende, som han roligt rettede sig op. Hvis hun skulle ud på badeværelset, så blev det næppe alene, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han nikkede sigende til hende og med det samme rolige smil. Han ønskede jo faktisk at vise hende, at han var på hendes side, og faktisk ønskede at hjælpe hende, og ikke bare modarbejde hende, som hun ellers havde fremstillet det til nu! ”Udmærket.. Så kom..” Han endte med at række hende en hånd. Han kunne jo godt se, at det på ingen måder, så særlig godt ud, men det var nu heller ikke noget som han kunne gøre noget ved – andet end at forsøge at hjælpe hende så godt som han nu kunne uden lægehjælp selvfølgelig. Nemt ville det ikke blive, og så lang tid at hun var sådan over for ham, så hjalp det da slet ikke! ”Jeg kan tage ind til byen i morgen og.. finde noget undertøj til dig.. Noget specielt som er ønskeligt?” afsluttede han spørgende. En ting var jo hvad.. han ville se hende i, noget helt andet var jo hvad hun ville gå med.

Lige når det kom til hvad denne Samuel lavede.. så var Sophia praktisk talt ligeglad, for hende var det mere end nok at han havde besluttet sig for at kidnappe hende, smidt hende ned i et bagage rum og nu havde tænkt sig at holde hende isoleret og alene i et hus der lå langt ude i ingenting, hun havde ikke selv nogen idé om hvor de egentlig befandt sig i øjeblikket. Alligevel slappede hun mere af i hans selskab nu hvor hun kunne konkludere at han ikke havde den tatovering som hans bror havde haft. Ligesom hun var som kvinder var flest så var han tydelig det samme når det kom til mænd, han værdsatte en flot kvindekrop, men hun kunne allerede nu sige at han aldrig ville komme tæt nok på til at røre hendes! ”Jeg går ikke ud fra at du har tænkt dig at opholde dig her med mig? Så ét burde være mere end rigeligt,” påpegede hun sigende, for han havde tydeligvis andet at give sig til, hun tvivlede på at han ville spilde tiden hos hende. Bare det at løfte armen gjorde ondt, så at skulle komme ud på badeværelset virkede fuldkommen uoverskueligt. Sophia himlede med øjnene. En skjorte ville være fantastisk men hun ville altså ikke rende rundt bundløs, heller ikke selvom hun.... kunne lide måden han så på hende på? Hun skød tanken fra sig, det var jo fuldkommen forkert! Hun greb meget stille omkring den varme hånd, og trak sig selv på benene. Et støn brød hendes rosa læber, for det gjorde virkelig ondt! ”Av,” mumlede hun lettere irriteret. Et sted følte hun næsten alt luften blev klemt ud af hende. Det hun var mest bekymret for, var den kugle som stadig sad plantet i hende, men hun gik ikke ud fra at han bare uden videre kunne se om den havde flyttet sig, derfor nævnte hun det ikke for ham. ”Jeg er ikke kræsen, så lang tid jeg har noget på,” svarede hun en smule anstrengt, for det gjorde ondt. Eftersom hun ikke havde nogle at imponere eller forfører, så var hun ret ligeglad med hvilket undertøj hun skulle klæde sig i, for han havde vel tænkt sig at tage et par bukser med, nu hvor han alligevel var ude? ”Og eftersom jeg har fundet ud af, at du er kvindeglad, var det ikke en opfordring til at købe det mest sexede lir,” tilføjede hun hurtigt, og sendte ham en lidt advarende mine, hun kendte ham måske ikke synderligt godt, men så meget havde hun om ikke andet fundet ud af om ham! "Vi kan ligeså godt få det på plads fra starten.. Du er en attraktiv mand og du ved det, og jeg er en attraktiv kvinde, men om du er din bror eller ej, så bryder jeg mig ikke om dig, og du skal ikke gøre dig nogle forhåbninger," fastgjorde hun klart, også selvom hun ikke lød så overbevisende som hun gerne ville.

Samuel havde kun handlet for hendes sikkerhed, også selvom han måske var kommet det hele langt i forkøbet, så var det faktisk en tanke som han var glad for, for det hele kunne gå så frygtelig hurtigt, og det var det som han vidste! Specielt indenfor den branche som han befandt sig i! Den tatovering skulle tegnes, så han kunne få den, for hvis det var en som kunne overbevise så mange andre i form af mafia og det som han selv legede rundt med, så var han jo nødt til det! Han betragtede hende sigende. Han var en mand med alt hvad det indebar, og selvfølgelig satte han pris på en flot kvindekrop, og hvem kunne da undgå det, når han stod foran den flotteste som han længe havde set? Ikke fordi at det gjorde det bedre, for han vidste jo at han ikke kom tæt på hende! Med tålmodighed så skulle det vel nok komme? Han havde jo trods alt sine tricks i baghånden, og det var noget som hun nok tidsnok skulle finde ud af! ”Regnede di med at jeg ville efterlade dig her bare sådan? Det her er ikke bare dit sikre hus, men også mit. Desuden.. vi kan vel altid gøre det lidt hyggeligt her..?” foreslog han. Hvorfor gøre det hele til noget surt, når man sikkert også kunne få noget godt u af det i den anden ende? Det var jo trods alt den tanke som han kun måtte siges at ville trøste sig med.
Samuel betragtede hende som hun endelig kom op på benene, hvor hun havde ham at støtte sig til, for selv det, var ikke noget som han havde noget imod. Han var jo trods alt skyld i, at det var gået så galt, som det nu var, det var der ingen tvivl om. Han vendte blikket sigende mod hende ved hendes ord, hvor det kække smil bredte sig på hans læber, selvom hun tydeligt alligevel formåede at komme ham bare lidt i forkøbet. ”Du læser jo næsten mine tanker!” endte han ganske stilfærdigt, selvom tanken et sted morede ham lidt. Den spidse tone tog han sig ikke af, for han forstod hende jo til gengæld også godt. ”Så må jeg jo se hvad jeg kan finde.. Jeg går ikke ud fra at bedstemorundertøj, er noget alternativ..?” Selv han kunne forsøge at løsne bare lidt op på den akavede stemning, for måske at hun ville åbne sig bare lidt, på trods af disse omstændigheder. Han himlede let med øjnene ved hendes ord, som han fik hende ud på badeværelset. Meget standard og med et okay stort badekar, så hun ville have plads, uden at det skulle blive akavet med henblik på størrelse eller lignende. Han hjalp hende hen til det. ”Du skal jo også ødelægge det hele,” endte han ganske kortfattet, og bestemt ikke med en tilfredshed bare sådan, men det var nu bare sådan at det var. Hvad var der at gøre ved det… endnu? Han skulle nok få det som han ville – det gjorde han altid!

Det eneste Sophia kunne håbe på, var enten at dette bare var en dum drøm, eller at han meget snart ville få færdiggjort hvad han skulle gøre, så hun igen kunne vende tilbage til sine lille, lusede lejlighed i New York og igen komme i gang med at skrive ansøgninger, for hun ville ikke længere have et job, det var helt sikkert! Det irriterede hende næsten hvor godt tilpas hun faktisk følte sig i hans selskab, han var en mand med alt hvad det måtte indebære, hun var ikke vant til at omgås mænd som ham, men det morede hende nu, hvilket var forkert hun burde jo være utryg ved ham, han havde kidnappet hende, hun var fange og det var noget som hun forsøgte at minde sig selv om. Det var bestemt heller ikke fordi hun havde tænkt sig at knytte sig til ham personligt! Hun himlede med øjnene af hans ord, og følte både lettelse og byrde, for hun havde ikke lyst til at spendere tid med ham, men hun var heller ikke meget for at være alene på det fremmede sted. ”Jeg havde da lov til at håbe, havde jeg ikke?” svarede hun lidt sigende og forsøgte at lyde irriteret, men uden større held. Hun måtte dog give ham ret i at dette sted trængte til en kærlig hånd. ”Lidt nips og lidt planter ville vi nok ikke dø af. Måske jeg er mere medgørlig når jeg kan trække vejret, og desuden ikke render halv nøgen rundt foran en mand jeg et sted foragter og et sted ikke kender,” påpegede hun og sendte ham en lidt sigende mine. Sophia fulgte ham ud på badeværelset, støttede sig op af ham. Uden de høje hæle bed hun fast i at hun var en hel del lavere end ham, og det var på trods af hendes lange ben. Når det var sagt så måtte hun erkende at badeværelset havde en flot størrelse, de kunne færdes der uden problemer og der var både et badekar og en bruser. Det kunne have været værre, hjemme i lejligheden havde hun kun en bruser, og vandet løb altid ud over det hele, desuden var der sjældent tryk på, det tog en evighed at vaske det lange hår. ”Det er ikke fordi din tankegang er svær at følge,” påpegede hun bare. Et lille smil listede sig over læberne, for løgn var det trods alt ikke. Hun kunne godt begynde at fortælle ham om sine ynglingsfarver og detaljerne på det undertøj hun plejede at gå i, men det fandt hun unødvendigt. ”Helst ikke, men jeg har trods alt ikke nogle at imponere, så hvis det er eneste alternativ, jamen så er det fint for mig,” svarede hun også lidt for at påpege at hun ikke havde tænkt sig at te sig ud for ham. Blufærdig var hun dog ikke, heller ikke nu hvor hun rendt rundt i den sorte G-streng og macthende bh. Hans utilfredshed kunne hun tydeligt høre, hvilket næsten morede hende. ”Bare.. glem det,” vrissede hun lidt kortfattet, og følte et sted hjertet banke en smule hurtigere, hvor var han træls!

Samuel ønskede faktisk bare at vise hende, at han stod på hendes side, og faktisk havde handlet, udelukkende for at redde hendes liv, og ikke mindst sørge for, at hun ikke kom galt af sted, for det var faktisk ikke en tanke som han var synderlig interesseret i. Han vendte blikket ganske sigende mod hende. ”Hmm.. Jeg må jo se på det, når jeg tager til New York igen. Jeg har nok lidt som jeg kan spendere på en kvinde som dig.. Det vil du vel ikke sige noget til, vel?” endte han stilfærdigt. Måske det var at tænke lidt højt, men det var jo faktisk sådan at han havde det, og det var slet ikke fordi at han ønskede at gøre det anderledes. Han var en mand med alt hvad det måtte indebære, når det kom til holdninger, tanker, men også hans… måske lidt for livlige fantasi, men kunne man klandre ham? Han havde ikke været i nærheden af en kvinde igennem frygtelig lang tid! Også på grund af det job som han havde, så var det bestemt heller ikke fordi at han bare kunne finde en at tilbringe natten med, for han skulle holde sig til rollen som hans bror, og det var bestemt ikke altid lige nemt!
Badeværelset var af en pæn størrelse, og det var skam også noget som han havde det fint med. Med henblik på hendes undertøj, så var han temmelig sikker på at det gode, gamle bedstemorsæt ikke var noget som direkte appellerede til hende. Desuden ville han da gerne se hende i noget ordentligt! Han regnede bestemt ikke med at skulle efterlade hende her alene, og specielt så lang tid, at hendes liv faktisk kunne være i fare, så var det slet ikke noget som appellerede til hans lyst som sådan, for han ønskede ikke se hende komme galt af sted! ”Altså, jeg er jo en mand. ikke..?” Han blinkede let til hende. ”Nuvel.. badekar eller bruser?” tilføjede han spørgende, som han blev stående med ehnde. Han var måske det højere end hende, men han kunne stadig holde godt om hende, så det var ikke noget som måtte sige så lidt. Tungen strøg han ganske let over sine læber. Han endte med et let grin, og rystede ganske let på hovedet. ”Du har lyst.. indrøm det.. Det er spændende og forbudt..” Han blinkede ganske let til hende, idet han selv hjalp hende hen i retningen af badekaret, for han var ganske sikker på, at det var der hun ønskede sig hen. Specielt når det var svært for hende, i det hele taget at skulle stå op.

Med henblik på hele situationen så havde Sophia endnu ikke helt fundet ud af hvordan hun skulle gribe det an, men så lang tid han forholdt sig så rolig som han gjorde, så kunne hun om ikke andet slappe en smule af. Hun lod de mørke øjne møde hans. Hun hævede et slankt øjenbryn mod ham. ”En kvinde som mig?” gentog hun lidt spørgende. ”Men nej. Jeg ville ikke have det store imod det, særlig ikke hvis jeg skal være på dette sted i flere måneder,” endte hun sigende. Det lød næsten som han ville forkæle hende, og det var godt nok mange år siden hun var blevet det, hun havde jo ikke haft penge til at forkæle sig selv. Det eneste hun så kunne være urolig for, det var hvad han ville slæbe med sig, hjem, for han var jo tydeligvis en mand med alt hvad det indebar.. lysterne særligt fejlede ikke noget, hun turde slet ikke tænke på hvilke tanker han gjorde sig om hende, men under alle omstændigheder, så ville han i den grad ikke få noget ud af det, hun havde ikke tænkt sig at lade ham komme så tæt på overhovedet!
Sophai lænede sig lidt op af håndvasken udelukkende fordi det ikke var nemt at blive stående på benene, det gjorde ondt helt af helvedes til, og hun havde mest lyst til bare at ligge sig ned på gulvet. Badeværelset var en pæn størrelse, hun kunne godt lide at der var både en bruser og et badekar og to håndvaske, der var faktisk plads til dem begge, hvilket han nok mere ville nyde end hende. Hun havde dog håbet at han ville lade hende være alene, hun brød sig ikke om at han faktisk kunne få hende til at slappe af, når hun måtte burde foragte ham! Blikket lod hun søge ned over den nøgne overkrop og videre ned med en lidt overvejende mine. ”Jo det kan der vidst ikke herske tvivl om,” påpegede hun med et lidt kækt glimt i blikket. Hurtigt så hun bort, mest fordi hun kunne føle sine kinder brænde en smule. ”Badekar,” svarede hun hurtigt, og uden at tøve, det var hårdt nok at stå op som det så ud. Hun trådte mod badekaret der så frygtelig fristende ud, og stilte sig med ryggen til ham. De mørke lokker hang frit om hendes skuldre, BH'en ville hun aldrig få af, hun ville helst ikke rokke sig ud af stedet, eller bukke sig. ”Kan du give mig hånd?” spurgte hun næsten med ydmyg tone, hun både nød og hadede tanken om at få en fremmede til at fjerne tøjet, hvorfor plantede det faktisk en lidt begærlig følelse i hende, når det slet ikke burde?! Hun himlede med øjnene, men vidste igen at hun rødmede, hvilket fik hende til at stirrer stift på badekaret. ”Overhovedet ikke. Jeg finder ikke kidnappere attraktive,” påpegede hun næsten for spidst. Det var farligt.. og forbudt, måske det faktisk var derfor det selv legede lidt med hendes fantasi?

Da Samuel var stået op til morgen, havde han på ingen måder, regnet med at dagen skulle afslutte på den her måde. Han havde tvært imod regnet med at han ville få den handel i hus, og meget snart kunne tage sig en velfortjent ferie, for det kunne han efterhånden godt bruge! Han vendte blikket mod hende. Ja, han mente en kvinde som hende, når han sagde det! ”Selvfølgelig.. Hvilken kvinde kan ikke lide at blive forkælet lidt? Se på det som et plaster på såret.. for jeg er bange for, at det her kommer til at stå på for i hvert fald et par måneder.. hvis ikke mere..” endte han ganske sigende, selv på trods af, at det faktisk var sandt. Hun måtte for pokker bare lære at stole bare lidt på ham, for umiddelbart havde han ikke gjort noget for at gør hende ondt! Jo, måske ikke andet end at stikke en pistolmunding mod hendes tinding, men det var skam også det eneste som han havde gjort!
Et kækt smil bredte sig tilfredst på Samuels læber. Nu var den endelig ved at sive ind ved hende! Det var da også på tide, selvom han nu ikke sagde noget til det som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han rystede let på hovedet. ”Netop – en mand som ikke har fået noget i meget lang tid…” påpegede han, som han let blinkede drilsk til hende. Nu kunne han være lidt sig selv, også fordi at hun løsnede bare en smule op, så selvfølgelig var det også noget som hjalp ham selv en hel del, for så behøvede han ikke være så.. stædig, hvilket faktisk var noget som han selv satte ekstrem stor pris på! Også fordi at det var noget som skete så sjældent.
Samuel hjalp hende roligt hen til badekaret. At hun så direkte vendte sig med ryggen til ham, så han stod med fronten mod hendes ryg, sagde han nu ikke noget til, men hendes ord derimod.. det var en helt anden sag! Et næsten morende glimt meldte sig i hans øjne, som han hævede hænderne og varsomt åbnede hendes BH. Den måtte da også stramme, nu hvor hun havde formået at trykke – hvis ikke, så brække nogle af ribbenene. ”Skulle det være en anden gang,” svarede han måske en smule kækt, som han roligt lod den falde til gulvet. Han vendte sig mod hende, hvor han let himlede med øjnene til hendes ord. ”Det siger du kun fordi du ikke kender mig endnu,” påpegede han selvsikkert. Han var faktisk en god mand på bunden, selvom det var noget som så frygtelig sjældent fik lov til at komme til udtryk – udelukkende på grund af det arbejde som han faktisk måtte have, for nemt var det ikke at finde balancen i det.

Sophia havde bestemt heller ikke ligefrem regnet med at skulle afslutte dagen med at blive kidnappet fra sit arbejde, hun havde i udgangspunktet slet ikke regnet med at skulle støde på Samuel.. for efterhånden var hun begyndt at tro på at han i det hele taget var hvem han påstod, for nu havde hun jo set at han ikke havde tatoveringen og at der heller ikke var nogle ar eller spor efter den i det hele taget. Hun Kastede blikket over den nøgne skulder og lod det møde hans. ”Enhver kvinde kan lide at blive forkælet, men de færreste af deres kidnapper. Desuden så håber jeg for din skyld at du bliver medgørlig, for jeg er ikke synderlig fristet til at sidde fanget i måneder med dig” svarede hun lidt afvisende. I det store og det hele var han jo ikke så slem som hun gjorde ham, han forsøgte at gøre det godt for hende, også selvom hun stadig ikke nærede den tillid til ham som han tydeligvis gerne ville have. Det kække smil fik hende hurtigt til at vende blikket tilbage mod badekarret. Hun himlede med øjnene for sig selv, og lagde armene omkring sit brystparti for ikke at blotte sig for meget også selvom hun var udmærket klar over, at hun havde en krop der var værd at vise frem. Sophia fnøs lidt kortfattet af hans ord.. hvad skulle hun så ikke sige? Han var allerede tættere på hende nu end hun havde været på nogen mand før, og de var jo slet ikke intime! ”Du får det næsten til at lyde som om det er hårdt. En mand som dig.. hvor lang tid er lang tid?” spurgte hun af ren og skær nysgerrighed. Han var jo en flot mand, så det kunne ikke være fordi han ikke kunne få kvinderne med sig hjem, det nægtede hun ganske simpelt at tro på! Måske hun løsnede lidt op, men det fik hende i den grad ikke til at opgive sin stædighed! Det var direkte lettende da hendes BH endelig blev løsnet. Hun åndede lettet op, først nu gik det op for hende hvor meget en havde strammet. Det var ikke behageligt, hun kom i hvert fald ikke uden om at hun havde ondt! ”Det tror jeg ikke du skal regne med,” påpegede hun hurtigt. Den mand var jo ikke til at holde ud, desuden var han irriterende charmerende og så frygtelig godt ud.. hun kunne kun håbe på at han ordnede hvad han skulle ordne hurigt så hun kunne komme hjem. Hvilken mand han var på bunden havde hun næsten fået et lille indblik i.. han udviste jo en form for bekymring og omsorg overfor hende, men hun stolede bestemt ikke på ham. ”Du har for høje tanker om dig selv Samuel,” påpegede hun roligt, og løsnede sine trusser fra hoften, også selvom hun ikke rigtigt kunne skubbe dem ordentligt ned, det var ret frustrerende, for det ønskede hun ikke at han skulle gøre! At det så var direkte smertefuldt var jo noget som hun bare måtte vide i sig!

Samuel havde ikke gjort andet end at handle på Sophias bedste, men det var selvfølgelig ikke noget som hun kunne se, og det var en tanke som vakte den evige frustration i hans indre, for det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre af den grund! Han vendte blikket mod hende, som han let himlede med øjnene. Han var altså ikke så slem! For.. han var jo aldrig hjemme, men det var nu en anden side af sagen! ”Du fremstiller mig som var jeg et monster, uden egentlig at kende mig.. Hvem er det lige som er fordomsfuld her, hva’?” endte han ganske kortfattet, for det var en tanke som faktisk måtte irritere ham!
Samuel endte direkte med at skule efter hende, for det der var virkelig ikke retfærdigt! Han kunne ikke få noget som helst igennem arbejdet, så selvfølgelig fristede det ham, at han sad overfor en tøs som bare uden videre smed klunset for øjnene af ham! Forundrede det nogen? Han var for pokker da en mand, og det var i den grad også med alt hvad det måtte indebære, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være når det endelig skulle komme i den anden ende. ”Hvad med siden din tragiske ulykke, og jeg blev fanget i arbejdet undercover som min voldelige bror?” spurgte han ærligt. Det i hans øjne, var forbandet lang tid, og han kunne jo ikke gøre noget ved det af den grund! Han vendte blikket mod hende, som hun smed resten – eller forsøgte det om ikke andet, for han var faktisk bekymret for hende, om det var noget som hun nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være, og det var ikke noget som han uden videre kunne gøre noget ved af den grund! Han himlede igen med øjnene. ”Det siger du nu, men jeg er sgu bange for, at du er nødt til at blive her igennem det næste lange stykke tid,” endte han ganske kortfattet. Han lod tungen stryge over læberne endnu en gang, som han lod hovedet søge på sned. Det næsten hemmelighedsfulde glimt, meldte sig i hans øjne. ”Har jeg nu? Jeg mener det jo trods alt.. Du kender mig jo ikke, mine intentioner eller noget som helst.. Uanset, så lad mig hjælpe dig lidt..” Han trådte hen til hende, hvor han tog fat om hendes trusser, og bare rev dem ned, også fordi at det ikke så ud som om, at det var noget som hun kunne gøre på egen hånd, og han havde jo allerede indvilget i at hjælpe hende, selvom hendes tilstand ene og alene, var hendes egen skyld. Han tog roligt omkring hendes hånd, for at støtte hende ordentlig hen til badekarret. ”Skal jeg hjælpe dig op?” spurgte han, tydeligt for at komme videre i processen. Han var træt af hendes brok!

Sophia var stadig ikke helt klar over hvad hun havde fået rodet sig selv ud i, alvoren var set ikke gået op for hende også selvom hun sad fanget i et hus langt ude i ingenting, med en fremmed mand som lignede en mand som engang havde forsøgt at slå hende ihjel og som netop havde kidnappet hende. Blikket vendte hun over sin nøgne skulder og sendte ham et lidt skulende blik. Hun stod med ryggen til ham men dækkede stadig sine bryster med sine hænder, det var ikke en glæde han skulle have. ”Jeg lægger heller ikke skjul på det, gør jeg? Hvad forventer du at jeg skal tro om en mand som dig efter at være blevet kidnappet på den måde?” spurgte hun lidt fast. Hun havde ingen idé om hvor længe dette ville vare, hun håbede ikke på lang tid, men til da kunne hun ligeså godt gøre sig lidt komfortabel. Tænderne bed hun let sammen og fortrød lidt at hun i det hele taget havde spurgt om så private sager, for det ragede ikke hende og desuden havde hun slet ikke lyst til at indvies i hans sexliv! Ikke nok med det, så havde hun ikke selv været tæt på nogen mand – nogensinde, så hun følte sig næsten dum i forhold til. Sådan var det at være en pige fra landet. ”Din bror virkede ellers som den type mand som ikke ville tage nej for et net,” svarede hun og så ned i karet som stort set var blevet fyldt. Faktisk havde hun ikke lyst til at tænke på ulykken for år tilbage. ”Kig væk,” bad hun og forsøgte at lirke sine trusser ned, hvilket var svært når hun ikke kunne bukke sig det mindste på grund af ribbenene. Hun slap et hæst støn da smerten slog ind og tvang hende tilbage i en ret stilling. ”Hvor lang tid er lang tid?” spurgte hun og sank en klump i frygt for svaret. Hun havde ikke tænkt sig at blive, hun havde både et arbejde og en lejlighed at se til. Igen forsøgte hun at træde ud af trusserne, også selvom hun ikke nåede angt før han havde fjernet dem fra hende. Hun stønnede lettere fornærmet ikke fordi hun var den mest blufærdige som sådan. ”Grabberne væk!” udbrød hun vredt. Han havde ingen ret ti at befamle hende på den måde! Alligevel endte hun med at tage imod den hjælpende hånd og sørgede for at dække sit bryst med den anden arm i stedet for, elers ville hun jo aldrig komme op i karet. Med hans hjælp trådte hun op i det varme vand, og ged meget langsomt ned, hvilket var smertefuldt nok til at give hende tårer i øjnene. ”Du behøver ikke at blive her ved mig,” sagde hun for ren høflighed også selvom hun i højere grad beordrede ham til at gå, for hun var nødt til at finde en vej ud herfra!

Det kunne godt være, at det ikke gik med overbevisningen om, at han virkelig var Samuel, og ikke hans kære bror, men noget var han jo trods alt nødt til at gøre, også mest for sin egen skyld. Han legede med sit liv stort set hver eneste dag, og hun havde kostet ham en yderst vigtig handel, og det kunne sætte det hele i fare. Han trak let på skuldrene. Et sted, så havde hun bedt om den behandling som han havde kastet hende under. ”Vær du bare glad for, at han ikke fulgte mig, så jeg ville være tvunget til at sætte en kugle for din pande, Sophia,” påpegede han med en ganske sigende mine, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at der var nogen løgne i det. Hun havde sluppet med et par brækkede eller trykkede ribben, så det var forhåbentlig noget som meget snart ville gå over igen. Han havde ikke fået på den dumme i frygtelig mange år, og lige hvordan de var kommet ind på det, vidste han ikke, men han tog sit job alvorligt, og han ville ikke sætte flere i en risikogruppe, end hvad der allerede var. ”Enhver jeg kommer tæt på, sættes i en farezone. Mit job går ud på at holde så mange ude af det, som menneskelig muligt,” påpegede han med en ganske kortfattet tone. At hun bad ham om at kigge væk, fik ham til at himle med øjnene, for hun havde bestemt ikke noget som han ikke havde set før, for før han var røget undercover, så var det begrænset hvad han overhovedet kunne tillade sig at gøre, og ikke gøre, og den tanke var faktisk umådelig frustrerende for hans vedkommende. ”Det ved jeg ikke. Lang tid,” fastholdt han kun med en irriteret tone, inden han rev trusserne ned, så hun kunne komme ud af dem, også selvom hendes udbrud ikke var noget som han tog så tungt igen, for det gjorde han virkelig ikke. Han sendte hende kun en fast mine. ”Undskyld mig..” Han himlede let med øjnene, som han lod hende træde op i vandet og glide ned i det i stedet for. Han slap hende endeligt, kun for at blive stående og kiggede lidt på hende. Smuk var hun.. Ikke et vidunder at hans bror var gået efter hende. Hun ønskede ikke at han var der, det var noget som han udmærket godt kunne høre. ”Ved du hvad? Fint. Hvad med et ’tak for hjælpen?’ eller noget som bare kunne ligne? Kald hvis du vil mig noget..” afsluttede han med en tydeligt irriteret tone, idet han bare forlod badeværelset og nærmest smækket døren i efter sig. Kvindfolk… Derfor var han ikke sammen med dem!

Sophia vidste virkelig ikke hvad hun skulle tro når det kom til denne Samuel. Han havde netop kidnappet hende, kylet hende ned i et bagagerum for at køre hende herud.. til det rene ingenting. Pludselig følte hun en vis skamover at blotte sig for ham. Hun sank en klump uden at se på ham. Hans bror havde i sin tid forsøgt at give hende en kugle for panden hvilket tydeligvis ikke var lykkes helt. ”Jeg har ikke gjort op med mig selv, om jeg fortrækker en kugle i panden eller.. dette,” erkendte hun. Idet han bare rev trusserne af hende, kunne hun ikke lade være med at blive lidt fornærmet. Hvad var det for en måde at behandle en kvinde på? Hun himlede med øjnene.. det var ikke underligt at han ikke havde fået noget på den dumme i mange år, selvom han var en forholdsvis pæn mand. Det var nu ikke noget de burde snakke om for han var fremmede for hende.. for ikke at glemme at hun faktisk afskyede ham. ”I så fald kunne du godt have blandet mig uden om det,” mumlede hun lidt tvært og tog imod hans hånd da han ville hjælpe hende op i badekaret. Det varme vand føltes godt, særligt mod de mange sår hun havde pådraget sig ved faldet, men det var bestemt ikke smertefrit at komme ned at sidde. Hun holdt vejret til hun sad der og lænede sig tilbage. Hun hævede et slankt øjenbryn og vendte blikket mod ham. ”Et ”tak for hjælpen”? Det er din skyld at jeg sidder her for pokker! Du har kidnappet mig.. Samuel.. hvad du nu end hedder!” udbrød hun lidt forbavset. Og han ville have et tak? Først da han forsvandt ud af døren lænede hun sig for et øjeblik tilbage for at give et billede af at være afslappet, men hendes hjetre bankede hurtigt.. hun var nødt til at komme ud herfra. Ved siden af hende lå en badesvamp og selvom hun ikke turde tænke på hvad den havde været brugt til, stoppede hun den i munden for ikke at komme til at skrige. Hun forsøgte at rejse sig ved at støtte sig til badekarets kant og prustede lidt tungt. Tårerne meldte sig i hendes øjenkrog. Det gjorde forfærdelig ondt! Lydløst kom hun op af karet og søgte hen over det glatte gulv med vaklende skridt... For helvede for gjorde det ondt! Flere gange var hun ved at glide på de våde fødder, men til sidst nåede hun vinduet henne ved toilettet som førte ud i gården. Så lydløst som hun kunne lirkede hun det op og følte den kølige morgenbrise på sin nøgne hud. Uden at bukke sig særlig meget satte hun sig i karmen og bøjede langsomt benene, men uanset hvordan hun gjorde det, skar smerten hele vejen igennem hendes krop. Hun slog hovedet tilbage mod vindueskarmen for et øjeblik, inden hun langsomt drejede sig omkring og endte på den anden side. Eftersom hun knap kunne gå, så var det at løbe fuldkommen uaktuelt, men på nøgne fødder begyndte hun at gå mod hovedvejen i et desperat forsøg på at undslippe ham.