Betty & Jo

Døren til Betty’s Dinner gik op og en høj blond mand trådte ind af døren og lod sit mosgrønne blik, som var indrammet af et par firkantet briller med sort stel, glide igennem rummet. Han havde netop brugt en hel uge i Florida, hvor han ikke havde lavet andet end at feste, drikke sig fra sands og samling samt sidde i spjældet for et mord han ikke havde begået. Det havde ikke været nogen hyggelig oplevelse, men nu var Alexander igen på fri fod og kunne spores til den velkendte café, hvor han ville slå tiden ihjel med at læse samt at få en bid mad. Stedet var godt fyldt op med andre studerende der søgte til cafeteriet hvor de kunne få fri internet og sidde i ro og fred med en bog i skødet. Mens Alexander stadig søgte en plads imellem de mange studerende gik han langsomt hen over det mørke glatte gulv, hen til baren hvor der stod en køn blondine og gav ham et vaske ægte Colgate smil, der næsten blændede ham. ” ”Hvad kunne jeg byde Dem?” Spurgte hun i en høflig tone lod så hurtigt læberne forme sig det strålende smil. Omhyggeligt valgte Alexander at ignorere kvinden og kigge op bag hende, hvor der hang et stort skilt med hvad man denne dag kunne få. ”Jeg vil gerne have nummer 7 og 17.” Miss. Colgate nikkede kort og vendte sig om for at stikke hoved i køkkenet. ”Nummer 17.” Hylede hun før hun snurrede rundt og greb elegant et glas som hun begyndte at fylde op med en mørk sukkervæske. Coca Cola, ifølge Alexander den bedste drik når man skulle læse, på nær en omgang kaffe. I perfekt timing blev en burger med pomfritter skubbede ud af en luge i væggen i det øjeblik maskinen var færdig med at flyde det store glas med Cola.
Alexander betalte med kontanter og bar derefter sin mad ned til et bord nær et af de store panorama vinduer. Den plads han selv tog og pladsen over for ham var de eneste der var fri, hvilke han fandt en smugle underligt. Nok var stedet populært, men han havde aldrig prøvet at der var så mange på én gang. Frem for at studse mere over det, satte han sig ned og hang sin skuldretaske hen over ryglænet på sin stol. Med en hvis iver gav han sig i kast med maden, men først efter at have fejet en tot løst hår væk fra ansigtet. Når studierne kaldte benyttede han sig ofte af briller, da det var langt mere afslappende for hans øjne. Det føltes som om hans kontaktlinser faldt ud af hans øjne hvis han læste med dem på. Det kunne sagtens være en eller anden underlig idé han havde banket ind i hoved på sig selv, men uanset om det var tilfælde eller ej var det en god måde at få ilt til øjnene som folk mente skulle være sundt og godt.
Den kendte følelse af befrielse løb igennem Alexander da han tog den første tår af sin kølige læskedrik der altid var det bedste. Hvis hver en tår af alle drikke var på den måde ville han med glæde drikke hele livet, men – heldigvis – var det ikke sådan. Det hindrede dog aldrig ham i at drikke en hel del når han havde mulighed for det, hvilke ofte var i weekenderne og til fester. Det havde heller ikke været nem at komme hjem fra ferien hvor han havde festet igennem og været sammen med flere kvinder end han kunne tælle på en hånd. Nogle ville mene det var umoralsk og direkte dumt at være sammen med så mange kvinder, men Alexander vidste han kunne og hvorfor så ikke udnytte det? Han så ikke noget problem i at være sammen med forskellige kvinder så længe han ikke havde en fast partner selv.