Post by Sage Marion Callaghan on Jul 25, 2013 12:18:24 GMT 1
Profilskema!
Sage | Marion | Callaghan
Fulde navn: Sage Marion Callaghan
Alder: 27 år.
Job: Lægestuderende
Fødselsdag: 13 marts 1985.
Seksuel orientering: Heteroseksuel.
Nationalitet: Irland - Killarney
Race: Menneskelig
Bolig:Sage bor i en lille lejlighed på 2 etage i en boligblok på Manhatten. Den er ikke videre luksuriøs og består mere eller mindre af en lille stue, køkken og et meget lille soveværelse. Boligblokken er larmende og beskidt men selvom den ikke er et særlig godt studiemiljø, så ligger det ikke langt fra sygehuset hvilket giver gode muligheder med henblik på hendes undervisning. Hun har dog forsøgt at gøre stedet så hurtigt som muligt. Det er ret moderne indrettet med sort som grundfarve og dertil tilsat nogle lidt skrappere farver. Hendes passion for kunst kommer til udtryk i måde nips og billeder på væggene. Hendes væg i soveværelset har hun sågar malet selv som et stort maleri af et natursted som engang inspirerede hende fra hendes hjemland. Når man kommer ind, er der en mindre gang med en dør som fører direkte ind til det lille køkken. Ved siden af døren til køkkenet i gangen, er badeværelset. Stuen og værelset findes lige ved siden af hinanden fra køkkenet og dermed praktisk indrettet på trods af den manglende plads.
Dyr:På grund af forbud mod dyr i lejligheden, måtte hun overlade sin kat Drago hos sin søster i New Jersey, hvilket skete med stor sorg. Hun er vokset op i et hjem med dyr, og det vil for hende aldrig være det samme uden.
Familie & Status: Single
Far: Michael Callaghan 62 år – Tidligere medejer af et bryggeri
Mor: Joan Marion Callaghan – Familieadvokat (afdød)
Bror: Seamus Callaghan 33 år – Gartner
Søster: Sheelagh Marion Callaghan 29 år - Stewardesse
Personlighed: Sage er en meget energifuld og ikke mindst varm kvinde. For hende findes der ingen større glæde end at plante smil på andres læber. Mange vil anse hende for at være lettere klodset, hvilket primært er fordi hun til dels nyder at stresse sig selv, og derfor ofte haster lidt for hurtigt gennem dagligdagen. Der skal ikke meget til at kede hende, og derfor opsøger hun spænding hvis ikke hun får den i løbet af sin hverdag. Efter at have været syg gennem flere år, så går hun meget op i at nyde hvert øjeblik af livet, og hun har travlt med at få set de ting hun gerne vil se, og opnå de ting hun gerne vil opnå, fordi hun går med en frygt for at blive syg igen.
Selvom hun er ret så socialt anlagt og altid udviser selvtillid, så er hun meget usikker omkring sig selv, særligt i selskab med det mandelige køn, fordi hun har mistet det hun føler gør hende til en kvinde. Det er dog oftest mænd hun kommer bedst ud af det med, da sladder og bagtaleri aldrig har været hendes kop the. I stedet fortrækker hun at arbejde med sine hænder og hun fortrækker at arbejde hårdt. Rent skolemæssigt er hun typen der slider og slæber for at gøre sit bedste og opnå gode resultater. Hun har altid været en stræber der ikke har kunnet nøjes med at sidde bag kassen eller det som er værre. På trods af at hun normalt lider under en utrolig lille utålmodighed, så er det stik modsat lige når det kommer til ting hun interessere sig for, hvilket særligt er biologien. Desuden nyder hun at modtage læring.
Der skal temmelig meget til at irritere hende, og endnu mere til at gøre hende vred, men er hun først blevet såret, så reagere hun som oftest med vrede og der kan gå lang tid før hun falder til ro igen. Bitterhed er der ikke tid til, men man skal ikke forsøge på at gøre hende sur.
Det betyder meget for hende at blive bekræftet i de ting hun gør, fordi hun aldrig går halvhjertet ind i en opgave. Hun er ikke bange for udfordringer gennem livet, fordi hun ved at hun har klaret sig gennem nogle frygtelig store før, men hun ligger hjerte, sind og sjæl i alt hvad hun foretager sig. Det kan også ses på resultatet der altid udtrykker den passion for livet hun har, hvilket stærkest viser sig i hendes kunst som hun altid har fundet stor tryghed i.
Rent attitudemæssigt, så kan hun godt have en lidt skarp tunge, men hun ved til gengæld hvornår hun kan tillade sig det og hvornår hun ikke kan. Dog er hun mindre god til at opfange andres signaler omkring hende, hvilket gør det svært for hende at bedømme hvem der kan tåle det og hvem der ikke kan, samt hvordan de tolker hendes ord.
Udseende: Sage er i sig selv en meget køn kvinde. Hun har mørkt hår der går hende til skuldrene og som indrammer hendes ansigt, når det ikke er sat op, hvilket det ofte er i forbindelse med arbejde. Hun går meget op i at være naturlig og bruger derfor meget lidt make up eller slet ingen. Hendes øjne er grønne og klare og rummer som regel et varmt glimt. Hendes næse er lille men lidt spids i enden og netop under finder man hendes smalle, rosa læber. Et temmelig stort kendetegn for hende er de ret så tydelige kindben som gør hende lidt markant og nem at genkende.
Hun er forholdsvis høj – omkring 170cm hvilket er ret almindelige. Hendes krop er slank, lettere muskuløs fordi hun godt kan lide at holde sig selv sund. Når hun er klædt i tøj, vil man ikke kunne se det manglende bryst, eftersom hun køber BH'er med ekstremt push op, så det ligner at der er noget.
Hun har ingen piercinger men tilgengæld har hun to tatoveringer – den ene af en fønix der starter ved hendes nakke følger rygsøjlen ned og den anden af det keltiske livstræ som en hyldest til sin barndom og til livet. Den sidder ved lysken.
Smykker går hun ikke særlig ofte med. Beklædning fortrækker hun desuden noget komfortabelt og praktisk, hvilket vil sige at hun stort set altid klæder sig i jeans og en eller anden form for top.
Signatur: Olivia Wilde
Fortid: Sage blev født i Killarney Irland. Hun var det tredje barn af Michael og Joan Callaghan som var blevet gift som meget unge mere på grund af fordele end af kærlighed.
Ingen af hendes forældre var meget hjemme, eftersom hendes far var medejer af et bryggeri der tog sig af whisky og hendes mor var advokat, så mange gange var det bare Sage og hendes søskende derhjemme, hvilket gjorde at de udviklede et tæt bånd. Hendes storebror særligt passede på sine søskende, særligt i skolen. Af samme grund var han kendt som lidt af en ballademager selvom det ikke var tilfældet. I en alder af 13 år blev hendes forældre skilt og hendes moder besluttede sig for at starte forfra med et helt nyt liv. Derfor tog hun børnene med sig den lange vej til Amerika hvor hun havde fået arbejde. Børnene var skeptiske over at skulle forlade deres far, men de ville heller ikke se deres forældre skændes, hvilket de havde gjort uafbrudt.
Ved flytningen mistede børnene mere og mere kontakt til deres far som blev i Irland. Sage faldt aldrig rigtig til som sine søskende i det store land på trods af at hun var fascineret af forskellighederne samlet under samme navn. I skolen blev hun drillet for sin irske accent, og hun havde kun få men tilgengæld meget tætte venner. Derudover var hun særligt knyttet til sin storebror, som brugte alt sin tid på at beskytte sine søskende, særlige overfor glubske, unge mænd. Deres mor havde travlt, og så den ikke mange timer i løbet af en dag.
De havde kun boet i Amerika i to år da hendes mor blev syg og fik konstateret en aggressiv form for brystkræft. Eftersom der var gået lang tid før det var blevet opdaget, dømte lægerne hende til at have 3-4 måneder at leve i hvilket selvfølgelig knuste børnene. De forsøgte at kontakte deres far som var blevet gift igen og nægtede at vedkende sig det liv han havde haft med deres mor, og han nægtede at betale så meget som en krone til behandlingen.
Som ventet gik deres mor hurtigt væk. Sage var 15 og da deres far ikke ville have dem, valgte hendes bror at tage dem til sig selvom det rent økonomisk var urealistisk. Således levede de i en del år, på en trang plads i en lille lejlighed i New York. Han forsøgte at gøre sit bedste, tog alle de småjobs han nu engang kunne for at forsøge dem. Samtidig tog både hun selv og Sheelagh et ungdomsarbejde ved siden af skolen for at hjælpe til.
2 år efter flyttede hendes søster for at tage en uddannelse, så det kun var hende selv og hendes bror tilbage. Hpå trods af det økonomiske pres, så klarede hun sig fantastisk i skolen og hev den ene store karakter hjem efter den anden. Problemet opstod efter den grundlæggende skole. Der var ikke penge til at hun skulle tage en uddannelse selvom hun var umådeligt dygtig, så i stedet arbejdede hun som servitrice på en bar i New York. Her fandt hun sammen med sin første kæreste som var bestyrer og en del ældre end hende selv. De var sammen i 3 år. På en af deres romantiske aftener lå han og kærtegnede hendes bryst som var ualmindeligt ømt. Da hun dagen efter mærkede efter og fandt en knude, blev hun skræmt fra vid og sans. Hendes bror tog med til lægen der konstaterede at hun havde samme ondartede kræft som hendes mor og mormor var døde af.
I en alder af 19 år påbegyndte man behandling i håb om at kunne redde hende, eftersom det var opdaget tidligt. Pengene slap hurtigt op. Desperat ringede Seamus til sin far som de ikke havde haft kontakt med længe, og bad ham om penge til hendes behandling. Hans firma var midlertidig gået konkurs, men han gav hende alligevel hvad han havde selvom det ikke var nok.
2 år inde i kampen, anbefalede læger hende at få fjernet sine bryster, hvilket hun takkede ja til. Hendes kæreste kunne midlertidigt ikke leve med at have en kvinde uden hverken hår eller bryster, så han forlod hende til fordel for en model. Sage har aldrig bebrejdet ham dette, da hun selv følte at hun opgav sin kvindelighed. Ikke desto mindre fik hun begge bryster fjernet hvilket gjorde at hun yderligere et år efter blev erklæret for rask.
Gennem forløbet havde hun dog optaget så meget lån at banken til sidst nægtede at være med mere. Hun kunne ikke få en operation som gav hende tilbage hvad hun mistede, så selv i dag mangler hun dem.
Efter at have stirret døden i øjnene, fandt hun hurtigt ud af hvad hun ville med sit liv. Lægerne omkring hende havde inspireret hende til at ville gøre en forskel. Hendes bror flyttede ud men overlod lejligheden til hende mens hans fortsatte med at lægge halvdelen af lejen eftersom han kendte til den økonomiske situation. Det var tæt på skole, så hun havde et sted at bo. Kort efter skrev hun en ansøgning til sit drømmestudie og forventede slet ikke at komme ind. Hendes dygtighed inden for skole sikrede hende dog hurtigt et stipendium og en aftale der gjorde at hun kunne betale uddannelsen undervejs. Det har dog også gjort at hun i dag er dybt forgældet og lever på absolut minimum, men hun er rask og lever!
Styrker:
+ Utrolig livsglad – hun har lært at sætte pris på de helt små ting og være lykkelig for sit bankende hjerte. Det har gjort at hun har et helt specielt syn på sine omgivelser og på verden.
+ Utrolig kløgtig – Interessere sig dog mest for de naturvidenskabelige fag, men er generelt utrolig dygtig til at formulere sig og desuden nyder hun at lære.
+ Ekstremt passioneret omkring alt hvad hun gør, i særdeleshed hendes kunst både når det kommer til malerier men også når det kommer til læsekunsten.
+ Perfektionist– hun gør ikke noget halvt og derfor må der ikke være bare antydningen til fejl.
+ Arbejder bedst under pres hvilket også er grunden til at hun bevidst stresser sig selv lidt i hverdagen, det er der hun yder bedst.
Svagheder:
- Frygter konstant for at blive syg igen.
- Hidsig – hun hader at være bitter men hvis først hun er blevet vred kan hun godt være lidt langtidssur, hvilket er fordi hun kun bliver vred når hun bliver såret.
- Utålmodig når det kommer til mange ting.
- Der skal hele tiden ske noget, og hvis ikke der gør det, så opsøger hun selv spændingen hvilket som oftest sker de forkerte steder.
- Hendes enorme usikkerhed særligt når det kommer til det mandelige køn. Hun kan på grund af sin muntre personlighed godt virke flirtende, men bliver hurtigt skræmt hvis der bliver lagt op til mere.
- Klodset. Er der noget at falde over, gå ind i, tabe osv. så gør hun det med garanti
Største ønske: Sage har to store drømme som fylder meget i hendes dagligdag. Én er at blive gældsfri og derved vinde sin frihed igen så hun kan opleve verden, dens forskellige kulturer og mennesker. Den anden er at få en operation så hun igen kan få bryster og genvinde lidt af sin feminitet.
Største frygt: Efter det lange sygdomsforløb frygter hun mere end noget andet at blive syg igen, i det tilfælde er der stor sandsynlighed for at hun mister livet, som hun har en enorm sult efter.
Hemmelighed:
- En af de mere 'harmløse' er at hun som oftest bærer BH'er som har enorme puder så det ser ud som har hun faktisk noget bryst. Det bliver dog et problem når hun er i byen og bliver lagt an på, da hun er panisk bange for hvordan en mand ville reagere på sandheden. - En anden er at selvom hun kun er blevet taget for det en gang, så begik hun i en lang årrække butikstyveri fordi hun ikke havde råd til basale ting. Den ene gang hun blev taget, bestak hun betjenten uden tro på at det ville virke, men det gjorde det. Det er første og eneste gang hun har brugt sin krop som middel til overlevelse.
- Den sidste er under selve sygdomsforløbet hvor hun dulmede sine smerter med visse former for stoffer, noget som hun til dels er stoppet med i dag og som hun slet ikke er stolt af.
[/blockquote]
Våben: Sage bære ikke våben.[/size][/size]
Kendetegn: Ud over det manglende bryst som kun kan ses når hun ikke har tøj på, så er der de markante kindben og det intense blik.
Andet:Sage er fritidskunstner. Hun arbejder sjældent på lærreder men fortrækker i stedet for store overflader såsom vægge, lofte ect. Desuden maler hun primært natur, inspireret af hendes barndom i Irland.